Magtanvendelse over for voksne: regler, registrering og indberetning (2026)

Kort svar: Magtanvendelse over for voksne er kun lovlig i de situationer, serviceloven udtrykkeligt nævner, og kun når alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken er afprøvet først. Al magtanvendelse skal registreres og indberettes – både den, kommunen har godkendt på forhånd, og den, personalet foretager akut. Ikke-tilladt magtanvendelse skal også registreres. Nedenfor gennemgår vi reglerne, som de gælder pr. september 2026, og hvad det betyder for jeres hverdag.

Hvad reglerne om magtanvendelse bygger på

Reglerne står i servicelovens afsnit VII. Kapitel 24 gælder for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, kapitel 24 a for personer, hvis funktionsnedsættelse ikke skyldes demens, og kapitel 24 b for personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Hertil kommer kapitel 24 c om besøgsrestriktioner og 24 d om domsanbragte borgere.

Formålsbestemmelsen i § 124 sætter rammen: indgreb skal begrænses til det absolut nødvendige og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magt må kun bruges for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller af hensyn til fællesskabet på tilbuddet eller til andre. Tre principper går igen i alle bestemmelser:

• Mindsteindgrebsprincippet: Er en mindre indgribende foranstaltning tilstrækkelig, skal den bruges.
• Proportionalitetsprincippet: Indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det, der skal opnås.
• Skånsomhedsprincippet: Indgrebet skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt og tage størst muligt hensyn til borgeren og andre tilstedeværende.

Målgruppen er defineret i § 124 a: personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som modtager hjælp efter serviceloven eller ældreloven, og som ikke samtykker i foranstaltningen. Det er en forudsætning, at der findes faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne. Det er magtanvendelse, når borgeren ikke frivilligt medvirker – uanset om borgeren aktivt modsætter sig, forholder sig passivt eller ikke kan give informeret samtykke.

Det blev ændret i 2024 og 2025

Folketinget vedtog i juni 2024 en række ændringer af magtanvendelsesreglerne. De fleste trådte i kraft 1. juli 2024, resten 1. januar 2025. Social- og Boligstyrelsen udgav nye skemaer gældende fra 1. januar 2025 og opdaterede håndbøger i september 2025. Ministeriet sendte en revideret vejledning i høring fra 19. december 2025 til 30. januar 2026 med forventet ikrafttræden 1. marts 2026. Pr. september 2026 er den gældende vejledning på retsinformation.dk dog fortsat vejledning nr. 10148 af 14. december 2019, som ikke afspejler ændringerne fra 2024-2025. Brug derfor lovteksten, bekendtgørelsen og styrelsens håndbøger som grundlag, og tjek retsinformation.dk, før I opdaterer jeres retningslinjer.

Hvad er magtanvendelse – og hvad er det ikke?

Grænsen har stor betydning for, hvad der skal registreres. Serviceloven skelner mellem omsorgshandlinger, som ikke er indgreb, og egentlige indgreb i selvbestemmelsesretten.

Ikke magtanvendelse (ingen registrering)

• Fysisk guidning (§ 124 b, stk. 1): at guide en borger fysisk som led i omsorgen, fx af hensyn til borgerens egen tryghed, af hensyn til andre ved grænseoverskridende adfærd, eller når en beboer er gået ind i en anden beboers bolig. Må ikke indebære fastholdelse.
• Konfliktafværgelse (§ 124 b, stk. 2): at stille sig mellem en borger med konfliktskabende adfærd og andre.
• Tryghedsskabende velfærdsteknologi uden afgørelse på demensområdet (§ 136 e): kan bruges som led i omsorgen, medmindre borgeren modsætter sig.

Magtanvendelse (registrering og indberetning)

• Afværgehjælp (§ 124 c): kortvarigt at fastholde eller føre en borger væk for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.
• Løsne greb (§ 124 d, stk. 1) og fastholdelse, tilbageholdelse eller tilbageførsel (§ 124 d, stk. 2).
• Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer (§ 136 a på handicapområdet, § 136 c på demensområdet) – på handicapområdet kun i de hygiejnesituationer, bekendtgørelsen nævner (fx tandbørstning, bad, tøjskift, bleskift); på demensområdet vurderer personalet, hvornår der er tale om en hygiejnesituation.
• Indgreb efter kommunal afgørelse: særlige døråbnere (§ 125), stofseler (§ 128), tryghedsskabende velfærdsteknologi og kamerakig (§ 128 b), låsning af døre, låger og skabe samt adgang til bolig (§§ 128 c-128 h), optagelse i særlige botilbud uden samtykke (§§ 129, 129 a og 136 f).
• Alt andet: Indgreb uden hjemmel og handlinger i nødværge eller nødret skal også registreres og indberettes på skema 1.

Hvem beslutter hvad: akutte indgreb og forhåndsgodkendelser

Nogle indgreb kan leder og medarbejdere beslutte i situationen. Andre kræver en forudgående afgørelse, som tilbuddets leder anmoder kommunen om på skema 3. For situationsbestemt kamerakig, låsning af skabe og skuffer og adgang til en beboers bolig (§ 128 b, stk. 1, §§ 128 g og 128 h) træffes afgørelsen af Det Socialfaglige Nævn efter indstilling fra kommunen, og ved optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a af Familieretshuset. Oversigten følger Social- og Boligstyrelsens skemavejledning fra 1. januar 2025.

Er der givet tilladelse til flere typer indgreb over for samme borger, udfyldes et skema pr. type. Afgørelser truffet før 1. januar 2025 gælder fortsat, til de udløber, eller kommunen træffer ny afgørelse.

Registrering og indberetning: frister, skemaer og modtagere

Servicelovens § 135 a og magtanvendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1411 af 5. december 2024) fastlægger, hvem der gør hvad. Medarbejderen, der foretog indgrebet, registrerer. Personalelederen – tilbuddets leder eller stedfortræder – kontrollerer og sender videre.

Indberetningerne skal sendes til tre steder: borgerens handlekommune, kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn – for private botilbud er det socialtilsynet – og, hvis tilbuddet er kommunalt eller regionalt, driftsherren. Brug en sikker kanal, og spørg handlekommunen og socialtilsynet, hvordan de ønsker at modtage indberetningerne.

Lederen skal desuden jævnligt orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget – medmindre borgeren frabeder sig det og selv er i stand til at klage. Handlekommunen skal udarbejde en handleplan efter § 141 for borgere, der udsættes for indgreb. Læs mere om samspillet i vores artikel om handleplan og indsatsplan.

Efter en magtanvendelse: omsorg, refleksion og læring

Social- og Boligstyrelsens håndbog til fagpersoner (2025) beskriver arbejdet med magt som tre elementer: forebyggelse, håndtering og læring. Håndbogen anslår, at forebyggelse bør fylde langt det meste af tiden, håndtering en meget lille del og læring resten. Efter et indgreb bør I derfor have en klar arbejdsdeling, så den enkelte medarbejder ikke står alene:

Typiske fejl på botilbud

• Man registrerer kun de 'store' indgreb. Kortvarig fastholdelse i en hygiejnesituation og afværgehjælp skal også på skema 1.
• Man bruger sit eget skema. Kommunen kan lave elektroniske versioner i lokale systemer, men indhold, rækkefølge og ordlyd skal svare til styrelsens skemaer, inklusive logo.
• Forhåndsgodkendelsen bliver en sovepude. Leder og medarbejdere skal løbende vurdere, om indgrebet stadig er nødvendigt, og indberette straks, hvis borgeren kraftigt modsætter sig.
• Viden forsvinder med medarbejderen. Lederen har en særlig pligt til at sikre, at viden om indgreb over for en borger overdrages ved udskiftning i personalegruppen.
• Nødværge som daglig praksis. Straffelovens regler om nødværge og nødret gælder ekstraordinære situationer og kan ikke begrunde jævnligt tilbagevendende indgreb.
• Skemaet forklarer ikke, hvad der blev forsøgt først. Uden beskrivelse af de socialpædagogiske tiltag før indgrebet kan hverken kommune eller tilsyn se, om mindsteindgrebsprincippet blev fulgt.

Sådan hjælper Pactio

Pactio Care registrerer ikke magtanvendelser – det sker på Social- og Boligstyrelsens skemaer og i jeres journalsystem. Men forebyggelse hænger tæt sammen med bemanding og kompetencer, og det er her Pactio hjælper. I kan holde bemandingen på hver vagt op mod jeres plan, se hvem der har gennemført kurser i konflikthåndtering og magtanvendelsesregler, og finde vikarer med den krævede kompetence, når en vagt skal dækkes akut. Dokumentationen om personale, kompetencer og bemanding ligger samlet til tilsynsbesøget, og opmærksomhedspunkter fra tilsynet kan følges op med frister. Se Pactio Care og vores artikel om kompetencer på botilbud.