Pactio Care · Personale og bemanding

Bemanding på botilbud: normering, godkendelse og tilsynets vurdering (2026)

Loven sætter ikke et bestemt antal medarbejdere pr. borger. Bemanding på botilbud vurderes konkret ud fra målgruppen, indsatsen og det grundlag, I er godkendt på. Her får du reglerne, tilsynets faktiske målepunkter og en praktisk metode til at planlægge og dokumentere bemandingen.

Opdateret · 7 min. læsning · Pactio-redaktionen

Kort fortalt

  • Der er ingen lovfastsat normering for botilbud. Socialtilsynet vurderer konkret, om bemandingen passer til målgruppens behov og til jeres godkendelse.
  • Fra 1. januar 2026 er vurderingen binær: hvert kvalitetskriterium er enten opfyldt eller ikke opfyldt. Bemanding hører under kriteriet om, at den daglige drift varetages kompetent.
  • Tilsynet kigger på normering, faggrupper, personalegennemstrømning, sygefravær, brug af ikke-fastansatte og på, om borgerne får hjælp hele døgnet.
  • Væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen skal meldes til socialtilsynet af egen drift og straks. Er I i tvivl, så spørg tilsynet, før I ændrer.
  • Dokumentér bemandingen løbende: planlagt vs. faktisk dækning, kompetencer på vagt og afvigelser. Så har I svaret klar, når tilsynet spørger.

Kort svar: Der findes ikke en fast normering for botilbud i lovgivningen. Socialtilsynet vurderer i stedet, om jeres bemanding er afstemt med målgruppens behov, tilbuddets indsats og den godkendelse, I har fået. Det betyder, at I selv skal kunne forklare og dokumentere, hvorfor bemandingen ser ud, som den gør, på alle tider af døgnet.

Denne artikel gennemgår, hvad reglerne faktisk siger pr. september 2026, hvilke konkrete forhold socialtilsynet undersøger, hvordan I planlægger bemandingen, og hvordan I dokumenterer den, så tilsynsbesøget bliver en faglig dialog frem for en jagt på tal.

Findes der en lovpligtig normering for botilbud?

Nej. Hverken lov om socialtilsyn eller serviceloven fastsætter et bestemt antal medarbejdere pr. borger på botilbud. Socialtilsyn Hovedstaden skriver direkte, at der ikke er lovpligtige uddannelseskrav, og at det altid er en konkret vurdering, når socialtilsynet træffer afgørelse. Det samme princip gælder for normeringen.

Det, der binder jer, er jeres egen godkendelse. Når I søger om godkendelse, beder tilsynet jer beskrive den forventede normering, hvordan medarbejdernes kompetencer matcher målgruppens kompleksitet, funktionsbeskrivelser og ansvarsfordeling. Den beskrivelse bliver en del af det grundlag, tilsynet senere holder jer op imod. Normeringen er altså ikke lovbestemt, men den er heller ikke fri: den indgår i det grundlag, tilsynet vurderer jer ud fra.

Sådan vurderer socialtilsynet bemanding i 2026

Fra 1. januar 2026 gælder en ny bekendtgørelse om socialtilsyn og en ny kvalitetsmodel. Den vigtigste ændring er, at socialtilsynet ikke længere giver karakterer fra 1 til 5. Hvert kvalitetskriterium vurderes binært: enten opfylder tilbuddet kriteriet, eller også gør det ikke. Vurderes bare ét kriterium som ikke opfyldt, har tilbuddet ikke den fornødne kvalitet, og tilsynet skal træffe afgørelse, fx om påbud eller skærpet tilsyn.

Bemanding hører hjemme under temaet Organisation og ledelse, konkret kriterium 7: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent. Kriteriet er udfoldet i to kvalitetsmarkører, som tilsynet vurderer som enten til stede eller ikke til stede. Er en markør ikke til stede, kan kriteriet ikke være opfyldt.

KvalitetsmarkørHvad tilsynet undersøgerHvilke kilder tilsynet bruger
Borgerne har tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencerOm normeringen er afstemt med målgruppens behov og indsatsen, om medarbejderne reagerer relevant på borgernes behov, og om borgerne får nødvendig hjælp og støtte hele døgnetInterview med borgere (eller observation/pårørende/handlekommune), Tilbudsportalen, medarbejderoversigt
Ledelsen sikrer en hensigtsmæssig organisering af kompetencer og funktionerOm organiseringen er forsvarlig i forhold til målgruppen: brug af ikke-fastansatte, tværfaglighed, alenearbejde og mulighed for sparring og skift i hverdagenArbejdsplaner, medarbejderoversigt, interview med ledelse eller medarbejdere

På Tilbudsportalen kigger tilsynet specifikt på, om normeringen og faggrupperne stemmer overens med målgruppens behov, om personalegennemstrømningen og sygefraværet kan have betydning for drift og kvalitet, om der er stabilitet i personerne omkring borgeren, og om brugen af ikke-fastansatte kan påvirke kvaliteten. Det er altså jeres egne indberetninger, der åbner samtalen.

Eksempler på, at markøren ikke er til stede

Socialtilsynenes kvalitetsmodel 2026 indeholder et bilag med praksiseksempler på, hvornår en markør ikke er til stede. Om bemanding nævnes blandt andet:

  • Normeringen er for lav i forhold til målgruppen, eller antallet af medarbejdere på arbejde modsvarer ikke borgernes behov.
  • Den faglige sammensætning af personalegruppen hænger ikke sammen med målgruppens behov.
  • Personalegennemstrømning og sygefravær ligger højere end på sammenlignelige arbejdspladser, så borgerne ikke har tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer.
  • Borgerne oplever mange forskellige medarbejdere og manglende kendskab til deres behov og rutiner.
  • Medarbejdere, herunder ikke-fastansatte, arbejder alene med opgaver, der forudsætter grundig viden og særlige kompetencer.
  • Der sker ikke relevant overdragelse af viden ved dagens vagtskifte, eller der er usikkerhed om, hvem der har ansvar for hvad.

Læg mærke til, at ingen af eksemplerne handler om et bestemt tal. De handler om, hvorvidt borgerne reelt får den støtte, de er visiteret til, og om de medarbejdere, der er på vagt, kan løfte opgaven.

Sådan planlægger I bemanding på botilbud

En holdbar bemandingsplan tager udgangspunkt i borgernes behov, ikke i budgettet alene. Et brugbart forløb i fire trin:

  1. Kortlæg behovet pr. borger og pr. tidsrum. Hvornår på døgnet har den enkelte borger brug for støtte, og hvilken type støtte (praktisk hjælp, pædagogisk støtte, sundhedsfaglige opgaver, to-personers-opgaver)? Brug de mål og bestillinger, I har fra handlekommunerne.
  2. Oversæt behovet til krav pr. vagt. Hvor mange skal være på arbejde i hvert tidsrum, og hvilke kompetencer skal være til stede, fx medicinkompetence, kendskab til borgerens konkrete metode, eller mindst én erfaren medarbejder ved alenearbejde?
  3. Sammenlign med jeres godkendelse og budget. Passer planen til det, I har beskrevet for tilsynet? Er lønomkostningerne til borgerrelateret personale realistiske i budgettet?
  4. Planlæg for afvigelser. Sygdom, ferie og opsigelser kommer. Beslut på forhånd, hvad minimumsdækningen er, hvem der må dække med hvilke kompetencer, og hvornår ledelsen skal kontaktes.

Dokumentation af bemanding: det, tilsynet vil se

Tilsynet bruger arbejdsplaner og medarbejderoversigter som dokumentkilder. I kan derfor forberede jer ved at have tre ting klar:

Tjekliste: dokumentation af bemanding

  • En aktuel medarbejderoversigt med uddannelse, faggruppe, anciennitet og ansættelsesform (fastansat, tilkaldevikar, bureauvikar).
  • Vagtplaner, der viser den faktiske dækning pr. vagt, ikke kun den planlagte, inklusive hvem der dækkede ved sygdom.
  • En oversigt over, hvilke kompetencer der er krævet på hver vagt, og om de var til stede.
  • Tal for sygefravær, personalegennemstrømning og omkostninger til ikke-fastansat borgerrelateret personale, som I alligevel indberetter i årsrapporten.
  • En kort skriftlig begrundelse for bemandingen pr. tidsrum, koblet til målgruppens behov.
  • Aftaler om alenearbejde: hvornår det er tilladt, og hvornår der skal være to.
  • Beskrivelse af, hvordan viden overdrages ved vagtskifte.

Private tilbud skal hvert år indberette en årsrapport til Tilbudsportalen senest den 1. juli (private tilbud med en driftsaftale med en kommune eller region dog senest 1. maj). Rapporten indeholder blandt andet sygefravær pr. månedslønnet, personalegennemstrømning i procent og omkostninger til ikke-fastansat borgerrelateret personale. De tal bliver til tilsynets første spørgsmål, så det er værd at kende dem, før tilsynet gør.

Typiske fejl i bemandingen

  • Planen ser fin ud, virkeligheden gør ikke. Vagtplanen viser tre på arbejde, men den ene er en ny vikar uden introduktion. Tilsynet vurderer den faktiske kontakt til kompetente medarbejdere, ikke antallet af navne.
  • Kompetencerne er der, men ikke på den rigtige vagt. Alle med medicinkompetence arbejder dag. Nattevagten står alene med en akut situation.
  • Bemandingen skæres ned uden dialog med tilsynet. Besparelsen kan være nødvendig, men hvis den ændrer grundlaget for godkendelsen, skal tilsynet vide det.
  • Sygefravær og gennemstrømning følges ikke løbende. Tallene opdages først, når årsrapporten skal laves, og tilsynet spørger, hvad I har gjort ved det.
  • Vagtskiftet er en mundtlig tradition. Viden om borgerens dag forsvinder, når den erfarne medarbejder holder ferie.

Når tilsynet spørger til bemandingen

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med besøg, der som udgangspunkt er uanmeldte, og med minimum ét tilsynsbesøg hvert tredje år. Tilsynet arbejder risikobaseret, så tilbud, hvor der er tvivl om kvaliteten, får flere besøg. Det er en samarbejdspart, der skal kunne stå inde for, at borgerne får den kvalitet, de har krav på.

Den bedste forberedelse er derfor ikke at have et tal parat, men at kunne forklare sammenhængen: sådan ser borgernes behov ud, sådan har vi bemandet, sådan dækker vi ved fravær, og sådan følger vi op, når noget ikke holder. Kan I vise det på skrift, bliver samtalen med tilsynet kort og faglig.

Sådan hjælper Pactio

I Pactio Care holder I bemanding og kompetencer op mod den plan, I selv har fastlagt, så I kan se, om hver vagt er dækket med de krævede kompetencer. Vagtplanen viser fravær, der blokerer vagter, og ved akut behov kan I finde vikarer med den krævede kompetence. Kontrakter, kompetencer, attester og bemanding samles i den dokumentation, I kan lægge frem for tilsynet. Pactio overtager ikke jeres faglige vurdering, men giver overblikket, så I kan begrunde den.

Se bemandingen op mod jeres egen plan

Pactio Care viser, om hver vagt er dækket med de kompetencer, I selv har krævet, og samler dokumentationen til tilsynet ét sted.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange medarbejdere skal der være pr. borger på et botilbud?

Der findes ikke et lovfastsat tal. Socialtilsynet vurderer konkret, om normeringen er afstemt med målgruppens behov og tilbuddets indsats, og om borgerne får den nødvendige hjælp hele døgnet. Jeres egen beskrivelse i godkendelsen er den ramme, I bliver målt på.

Skal vi melde det til socialtilsynet, hvis vi ændrer bemandingen?

Godkendte tilbud skal af egen drift og straks oplyse socialtilsynet om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen. Ændrer bemandingen det grundlag, I er godkendt på, fx nattevagtens form eller dagbemandingens omfang, bør I afklare det med tilsynet på forhånd.

Tæller vikarer med i bemandingen?

Ja, men tilsynet vurderer særskilt, om brugen af ikke-fastansatte kan have betydning for drift og kvalitet, og om vikarerne er introduceret til borgere, målgruppe og metoder. Mange vikarer uden introduktion kan trække ned, selv om antallet på vagt er korrekt.

Hvad sker der, hvis tilsynet vurderer, at bemandingen ikke er tilstrækkelig?

Siden 1. januar 2026 er vurderingen binær. Er en kvalitetsmarkør ikke til stede, kan kriteriet ikke være opfyldt, og tilsynet skal træffe afgørelse, typisk om påbud eller skærpet tilsyn, hvis tilsynet forventer, at I kan rette op inden for en kortere periode.

Hvilke tal om personale skal vi indberette hvert år?

Årsrapporten til Tilbudsportalen indeholder blandt andet sygefravær pr. månedslønnet, personalegennemstrømning i procent, omkostninger til ikke-fastansat borgerrelateret personale og omkostninger til kompetenceudvikling. Private tilbud indberetter som udgangspunkt senest den 1. juli året efter.

Kilder

Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. Tjek altid jeres overenskomst og de aktuelle regler, og søg rådgivning ved tvivl.

Læs også