Sovende og vågen nattevagt på botilbud: regler, hviletid og sikkerhed (2026)

Kort svar: En vågen nattevagt er på arbejde hele natten og udfører opgaver. En sovende nattevagt sover på tilbuddet og står til rådighed, hvis en borger får brug for hjælp. Juridisk er den sovende vagt rådighedstjeneste på arbejdsstedet, og den tæller ikke som hvileperiode. Hvilken model I skal vælge, afhænger af borgernes behov om natten, og valget skal kunne begrundes over for socialtilsynet.

Nedenfor gennemgår vi forskellen, hviletidsreglerne som de gælder efter den nye bekendtgørelse fra 1. juli 2026, natarbejderes rettigheder efter arbejdstidsloven, kravene til sikkerhed ved alenearbejde og det, socialtilsynet undersøger. Løn og tillæg omtaler vi kun generelt, fordi de følger overenskomsten.

Sovende nattevagt og vågen nattevagt: hvad er forskellen?

Det afgørende er ikke, hvad I kalder vagten, men hvad den reelt indebærer. Bliver den sovende vagt vækket flere gange hver nat, er den i praksis blevet en vågen vagt, og både hviletid, sikkerhed og overenskomst skal vurderes derefter.

Hviletid og fridøgn: reglerne fra 1. juli 2026

Den 1. juli 2026 trådte en ny bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn i kraft (BEK nr. 606 af 29. juni 2026). Den erstatter bekendtgørelsen fra 2002, men viderefører hovedreglerne:

• 11 timers hvile: Arbejdstiden skal tilrettelægges, så de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (§ 3).
• Ugentligt fridøgn: Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et fridøgn, der ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode (§ 4).
• Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn (§ 15). Det er her, den sovende nattevagt hører hjemme.
• Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, medmindre tjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvilen forspildes. Kaldes medarbejderen ud, er hvilen afbrudt, til vedkommende er hjemme igen (§ 16).
• Aftaler: Arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvile i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, også ved rådighedstjeneste (§ 19). Fridøgnet kan omlægges, men der må højst være 12 døgn mellem to fridøgn (§ 20). Aftaler skal være skriftlige (§ 24).
• Kompenserende hvile: Fraviges reglerne efter en aftale, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder i umiddelbar forlængelse af arbejdet (§ 27).

Konsekvensen er konkret: En medarbejder, der har sovende vagt fra kl. 23 til 07 efter en aftenvagt, har ikke haft 11 timers hvile, når vagten slutter. Hvilen skal ligge efter vagten, og planen skal tage højde for det. Overenskomsterne på området indeholder typisk regler om, hvordan hvile placeres omkring en sovende vagt, så tjek jeres overenskomst, og hold jer inden for bekendtgørelsens rammer.

Vågen nattevagt: natarbejderens rettigheder

Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12. august 2024) definerer natperioden som et tidsrum på mindst 7 timer, der omfatter kl. 00 til 05. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22 til 05. En natarbejder er en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller som arbejder mindst 300 timer om natten inden for 12 måneder. En vågen nattevagt vil derfor typisk være natarbejder.

• Højst 8 timer i gennemsnit: Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. 24 timer beregnet over 4 måneder (§ 5). Ved særlig risikofyldt arbejde eller arbejde med betydelig fysisk eller psykisk belastning må der slet ikke arbejdes mere end 8 timer i et døgn med natarbejde.
• Gratis helbredskontrol: Natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum på under 3 år (§ 6).
• Overflytning: Natarbejdere med helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejdet, skal, når det er muligt, overføres til dagarbejde (§ 7).
• 48 timer: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde over 4 måneder (§ 4).
• Tidsregistrering: Arbejdsgiveren skal have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der registrerer den daglige arbejdstid, og gemme oplysningerne i 5 år efter udløbet af den periode, gennemsnittet beregnes over (§ 4 b).

Lovens regler om pauser, 48 timer og natarbejde gælder ikke for lønmodtagere, der gennem en kollektiv overenskomst er sikret mindst tilsvarende rettigheder. Er I overenskomstdækket, er det derfor overenskomstens regler, der gælder i praksis, og de er som minimum på lovens niveau.

Anbefalinger for tilrettelæggelse af natarbejde

Arbejdstilsynet anbefaler højst tre natskift i træk, at skiftene roterer med uret (dag, aften, nat), og at arbejdstiden planlægges i god tid. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) anbefaler tilsvarende højst 3 nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter og højst 9 timers vagtlængde. Anbefalingerne er ikke lovkrav, men de er et godt udgangspunkt for vagtplanen og for dialogen med arbejdsmiljøorganisationen. For gravide gælder derimod et krav: Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet, så en gravid medarbejder højst udfører natarbejde én gang om ugen, og det skal ske senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har fået kendskab til graviditeten.

Sikkerhed for nattevagten: alenearbejde og vold

Om natten er nattevagten ofte alene med flere borgere. Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø (BEK nr. 605 af 29. juni 2026, i kraft 1. juli 2026, der afløste bekendtgørelsen fra 2020 uden indholdsmæssige ændringer) sætter klare rammer:

• Arbejdet skal planlægges, så risikoen for arbejdsrelateret vold forebygges (§ 26).
• Ved risiko for vold skal arbejdsstedet indrettes, så de ansatte har betryggende mulighed for at komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb hertil (§ 28).
• Arbejder en ansat alene, og kan det medføre en særlig risiko for vold, skal arbejdet tilrettelægges, så risikoen imødegås. Kan risikoen ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene (§ 29).
• Kun ansatte, der har fået passende instruktion, må have adgang til områder med særlig risiko for vold (§ 30).

Arbejdstilsynets vejledning om psykisk arbejdsmiljø forklarer, at man arbejder alene, når man ikke kan ses eller høres af kolleger uden tekniske hjælpemidler som alarm eller telefon. Risikoen skal imødegås, fx med oplæring, instruktion, alarmer og ved ikke at lægge konfliktfyldte opgaver på tidspunkter med øget risiko for vold. Kan det ikke lade sig gøre, skal man være flere. Det betyder i praksis, at I skal have taget stilling til alenearbejde om natten i jeres APV og voldsforebyggelse, ikke kun i vagtplanen.

Hvad socialtilsynet ser på om natten

Socialtilsynets kvalitetsmodel 2026 undersøger under kriteriet om kompetent daglig drift, om borgerne får den nødvendige hjælp og støtte hele døgnet, og om alenearbejde er organiseret forsvarligt. Tilsynet vurderer binært: markøren er enten til stede eller ikke til stede. Et af kvalitetsmodellens praksiseksempler på, at markøren mangler, er, at medarbejdere arbejder alene med opgaver, der forudsætter grundig viden og særlige kompetencer.

Tilsynet er en samarbejdspart, og det stiller det samme spørgsmål som jer: Får borgerne det, de har brug for, om natten? Kan I vise, hvordan nattens behov er kortlagt, hvorfor I har valgt sovende eller vågen vagt, og hvordan I følger op, når natten ikke forløber som planlagt, har I svaret.

Typiske fejl ved nattevagter

• Sovende vagt uden log over tilkald. Uden en log kan I hverken vurdere, om vagten reelt er sovende, eller dokumentere det over for tilsynet.
• Aftenvagt, sovende vagt og dagvagt i forlængelse. Den sovende vagt tæller ikke som hvile, så planen bryder 11-timersreglen.
• Helbredskontrol glemmes. Kravet gælder før første nattevagt og derefter mindst hvert tredje år.
• Vikarer sættes på nattevagt uden instruktion. Det er både et arbejdsmiljøproblem og et kvalitetsproblem i tilsynets øjne.
• Alenearbejde er aldrig vurderet. Alenearbejde med risiko for vold er et forhold, Arbejdstilsynet har givet påbud om på botilbud, og som Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt.

Sådan hjælper Pactio

I Pactio Care planlægger I vagter i et uge-grid med skabeloner, så nattevagternes krav til kompetencer er tænkt ind fra starten. Fravær blokerer vagter, og I kan finde vikarer med den krævede kompetence, når nattevagten melder sig syg. Kurser og oplæring, fx instruktion i voldsforebyggelse og tilbudt helbredskontrol, kan registreres pr. medarbejder, så dokumentationen til tilsynet ligger samlet. Pactio erstatter ikke jeres overenskomst eller jeres arbejdsmiljøvurdering, men giver jer overblikket, så I selv kan holde planen op mod dem.