Kort fortalt
- Arbejdsrelateret vold er både fysisk vold og psykisk vold som trusler og krænkende adfærd – også digitalt. Reglerne står i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledningen fra december 2025.
- Arbejdsgiveren skal forebygge effektivt: risikovurdering, flugtmuligheder, ingen alenearbejde ved særlig risiko, instruktion før risikoområder og retningslinjer for vold uden for arbejdstid.
- Fra 1. juli 2026 anmeldes en arbejdsulykke ved mindst tre dages fravær ud over tilskadekomstdagen – senest 14 dage efter første fraværsdag – eller når den kan give krav på ydelser.
- Offererstatning fra staten kræver som udgangspunkt politianmeldelse inden 72 timer. Kravet kan fraviges, når pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod anmeldelse.
- Bosteder og lignende arbejdsgivere har siden 1. januar 2025 pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, der giver medarbejdere lettere adgang til supplerende erstatning.
Kort svar: Som arbejdsgiver på et botilbud skal I forebygge vold og trusler effektivt, have retningslinjer alle kender, og følge en fast rutine, når det sker: sikkerhed, psykisk førstehjælp, intern registrering, anmeldelse som arbejdsulykke, stillingtagen til politianmeldelse inden 72 timer og opfølgning. Denne artikel gennemgår reglerne, som Arbejdstilsynet fortolker dem i AT-vejledningen om psykisk arbejdsmiljø fra december 2025, og de anmelderegler, der gælder fra 1. juli 2026.
Hvad reglerne siger om vold og trusler
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø (nr. 605 af 29. juni 2026, i kraft 1. juli 2026, som afløste bekendtgørelsen fra 2020) regulerer arbejdsrelateret vold i §§ 25-34. Arbejdsrelateret vold er, når personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden – herunder borgere – udøver vold mod ansatte eller arbejdsgiver. Vold omfatter både fysisk vold i form af angreb mod legemet og psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane. Volden kan finde sted i arbejdet og uden for arbejdstid.
Arbejdstilsynet samlede i december 2025 en række vejledninger på området i én AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10217 af 9. december 2025, gældende fra 15. december 2025). Den tidligere AT-vejledning om vold er ophævet og indarbejdet heri og i AT-vejledningen om psykisk førstehjælp. Vejledningen præciserer, at hensigten hos den, der udøver volden, ikke er afgørende – det kan godt være vold, selv om borgeren ikke ville skade nogen. Psykisk vold kan være verbal, nonverbal og skriftlig, herunder via sms, e-mail og sociale medier, og seksuel chikane fra borgere er vold af seksuel karakter.
Forebyggelse: risikovurdering og APV
Kravet i bekendtgørelsens § 26 er, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for vold. Ved vurderingen lægges vægt på forholdet mellem sandsynligheden for vold, karakteren af den vold, der kan opstå, og de forebyggende tiltag. Arbejdstilsynet peger på, at risikoen ikke er effektivt forebygget, hvis den vold, der kan opstå, er alvorlig – uanset hvor sjældent det sker – eller hvis mindre alvorlig vold sker hyppigt.
Risikovurderingen hører naturligt hjemme i jeres APV, som skal dække det psykiske arbejdsmiljø. Vejledningen nævner en række forhold, som øger sandsynligheden, og som I bør tage stilling til:
- medarbejdernes opgaver over for borgerne – fx at sætte grænser, pleje eller behandle
- borgernes adfærd og aktuelle situation – uro, pludselige humørskift, vrangforestillinger, mistrivsel, rusmidler
- tidspunkter og steder med øget risiko – aften, nat, skiftehold, bestemte rum
- forskelle mellem medarbejdere – unge, nyansatte og vikarer kan være mere udsatte
- tidligere episoder og tilløb: hyppighed, varighed og alvor
- andre påvirkninger, der øger risikoen – stor arbejdsmængde og tidspres, støj, uklare eller modstridende krav til den faglige tilgang
Tre bestemmelser er særligt konkrete. § 28: Arbejdsstedet skal indrettes, så medarbejderne har betryggende mulighed for at komme i sikkerhed – nok flugtveje, let tilgængelige, eventuelt til et sikkert rum. § 29: Arbejder en medarbejder alene ved en arbejdsproces med særlig risiko for vold, skal arbejdet tilrettelægges, så risikoen imødegås – kan den ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene. § 30: Kun medarbejdere, der har fået passende instruktion, må have adgang til områder med særlig risiko for vold. Det har direkte betydning for bemanding og vagtplan – læs mere i vores artikler om nattevagt på botilbud og bemanding på botilbud.
Retningslinjer, som alle kender og bruger
Arbejdstilsynet lægger vægt på, at forebyggende tiltag virker i praksis – at medarbejderne kender dem og bruger dem. Arbejdsmiljøreglerne kræver ikke en samlet skriftlig voldspolitik, men der skal fastsættes retningslinjer for håndtering af vold uden for arbejdstid (§ 33), og en skriftlig politik er den enkleste måde at vise, at forebyggelsen er systematisk. Politikken bør som minimum dække:
Indhold i jeres retningslinjer om vold og trusler
- Hvad I forstår ved vold og trusler – fysisk, psykisk, digital, seksuel – med eksempler fra jeres hverdag.
- Hvordan risikoen vurderes for hver borger, og hvordan den opdateres ved ændringer i trivsel, medicin eller livssituation.
- Konkrete forebyggende tiltag: konfliktnedtrappende kommunikation, alarmer, flugtveje, to på vagt ved risikofyldte opgaver, ingen alenearbejde ved særlig risiko.
- Oplæring og instruktion før første vagt – også for vikarer – og genopfriskning med faste intervaller.
- Hvad medarbejderen gør under og lige efter en episode, og hvem der kontaktes.
- Intern registrering af alle episoder og tilløb, og hvordan registreringerne bruges til at finde mønstre.
- Anmeldelse som arbejdsulykke, stillingtagen til politianmeldelse og kontakt til forsikring – med ansvarlige og frister.
- Psykisk førstehjælp, efterværn og opfølgning for den ramte, vidner og kolleger.
- Håndtering af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
- Hvordan borgeren støttes efter episoden, og hvordan episoden indgår i det pædagogiske arbejde.
Når det sker: de første 72 timer
| Hvornår | Hvad | Hvem |
|---|---|---|
| Straks | Bring medarbejder og borger i sikkerhed. Tilkald kolleger, og ved behov læge eller politi. Beboeren får ro og omsorg. | Medarbejderen på vagt / vagtansvarlig |
| Samme vagt | Psykisk førstehjælp til den ramte og til vidner. Ingen skal gå hjem alene fra en voldsom episode uden en samtale. | Leder eller udpeget kollega |
| Inden vagten slutter | Intern registrering: hvad skete, hvor, hvornår, hvem var til stede, hvad gik forud, hvad blev gjort. Dokumentér i borgerens journal efter jeres regler. | Medarbejderen med støtte fra leder |
| Inden for 1-3 dage | Debriefing med de involverede. Aftal opfølgning, eventuelt psykologhjælp. Orientér arbejdsmiljørepræsentanten. | Leder |
| Inden 72 timer | Tag stilling til politianmeldelse af hensyn til offererstatning – eller skriv et notat om de pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod anmeldelse. | Leder sammen med medarbejderen |
| Senest 14 dage efter første fraværsdag | Anmeld som arbejdsulykke digitalt via virk.dk, hvis fraværet er mindst tre dage ud over tilskadekomstdagen. Kan ulykken give krav på ydelser uden så meget fravær, regnes fristen fra tilskadekomstdagen. | Arbejdsgiver |
| Inden for en måned | Gennemgå episoden i arbejdsmiljøorganisationen: skal risikovurdering, bemanding eller retningslinjer ændres? Følg op på den ramte medarbejder. | Leder og arbejdsmiljøgruppe |
Anmeldelse: arbejdsulykke, politi og forsikring
Arbejdsulykke
Fra 1. juli 2026 gælder nye anmelderegler (bekendtgørelse nr. 565 af 23. juni 2026). Arbejdsgiveren skal anmelde en arbejdsulykke senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis ulykken har medført mindst tre dages fravær fra det sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen – fraværsdagene kan være adskilte. Ulykken skal også anmeldes, senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, hvis den forventes at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, fx behandlingsudgifter, selv uden tre dages fravær. Anmeldelsen sker digitalt via virk.dk og sendes videre til de relevante modtagere, fx forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Er I i tvivl, så anmeld – og anmeld også, selv om fristen er overskredet.
Anmeldepligten er ikke det samme som pligten til at undersøge. Alle voldsepisoder – også dem uden fravær – skal registreres internt og indgå i jeres forebyggelse.
Politianmeldelse og offererstatning
Erstatning fra staten efter offererstatningsloven er som udgangspunkt betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Kravet gælder ikke, når pleje- og omsorgspersonale m.v. udsættes for en lovovertrædelse på arbejdet, og generelle eller konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod at anmelde (offererstatningslovens § 10, stk. 3). Erstatningsnævnet vil typisk lægge vægt på en udtalelse fra arbejdsgiveren om de hensyn, der talte imod anmeldelse. Skriv derfor altid et notat, hvis I vælger ikke at anmelde – og lad det være leder og medarbejder i fællesskab, ikke medarbejderen alene, der træffer valget.
Voldsskadeforsikring
Siden 1. januar 2025 har visse offentlige og private arbejdsgivere på social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet – blandt andet døgninstitutioner og bosteder – pligt til at tegne en voldsskadeforsikring. Den dækker supplerende erstatning efter erstatningsansvarsloven, fx tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, når en medarbejder kommer til skade ved vold eller trusler fra en person, medarbejderen drager omsorg for. Andre arbejdsgivere kan tegne forsikringen frivilligt. Tjek på Arbejdstilsynets hjemmeside, om jeres branchekode er omfattet.
Vold uden for arbejdstid
Bekendtgørelsens §§ 31-34 gælder, når borgere eller pårørende opsøger, truer eller chikanerer medarbejdere i fritiden – i byen, på sociale medier eller ved hjemmet. Arbejdet skal planlægges, så også denne risiko er forebygget. Arbejdsgiveren skal vejlede medarbejderne i at håndtere sådanne episoder og tilløb til dem, fastsætte retningslinjer for det, og tilbyde bistand til en eventuel politianmeldelse, når arbejdsgiveren har fået kendskab til episoden. For botilbud kan det fx handle om, hvad medarbejdere deler om sig selv, hvordan de reagerer på kontakt fra borgere uden for arbejdstid, og hvem de kan ringe til.
Efterværn og læring
AT-vejledningen slår fast, at der ved konkrete voldsepisoder skal tilbydes psykisk førstehjælp til udsatte og til vidner til alvorlige episoder. Efterværn er mere end den første samtale: en debriefing inden for få dage, aftale om opfølgning, mulighed for psykologbistand og opmærksomhed på, om medarbejderen undgår bestemte borgere eller opgaver bagefter. Negative konsekvenser som sygefravær, høj personaleomsætning eller lav kvalitet er ifølge Arbejdstilsynet tegn på, at forebyggelsen er i ubalance.
Læringen hænger sammen med det pædagogiske arbejde. Socialtilsynets kvalitetsmodel, gældende fra 1. januar 2026, har som selvstændigt kriterium, at tilbuddet forebygger vold og overgreb, og at medarbejderne har faglig viden om forebyggelse i forhold til målgruppen. Episoder, der endte med fastholdelse, skal desuden registreres efter reglerne om magtanvendelse over for voksne. Brug jeres interne registreringer til at se mønstre: samme borger, samme tidspunkt, samme opgave, samme vagtlag.
Sådan hjælper Pactio
Pactio Care hjælper med rammerne omkring forebyggelsen. I kan holde bemandingen på hver vagt op mod jeres plan, så I kan se, om aften- og nattevagter ender som alenearbejde med særlig risiko, og finde vikarer med de krævede kurser, når en vagt skal dækkes. Kurser i konflikthåndtering og oplæring registreres pr. medarbejder, retningslinjer ligger i dokumentarkivet med digital accept, APV-arbejdet og opfølgningen samles med frister, og opmærksomhedspunkter fra tilsynet kan følges op. Se Pactio Care og vagtplan.
Ingen skal stå alene med en risikofyldt vagt
Pactio Care viser, om bemandingen og kompetencerne på hver vagt matcher jeres plan – og finder en vikar med det rette kursus, når det haster.
Ofte stillede spørgsmål
Er trusler også vold i arbejdsmiljøreglernes forstand?
Ja. Arbejdsrelateret vold omfatter både fysisk vold og psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane – også skriftligt og digitalt. Reglerne gælder, uanset om borgeren havde til hensigt at skade.
Hvornår skal vi anmelde en voldsepisode som arbejdsulykke?
Fra 1. juli 2026: senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis medarbejderen har mindst tre dages fravær ud over tilskadekomstdagen – eller senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, hvis ulykken kan give krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Anmeld digitalt via virk.dk.
Skal vi altid politianmelde inden 72 timer?
Politianmeldelse inden 72 timer er som udgangspunkt en betingelse for erstatning fra staten efter offererstatningsloven. Kravet kan fraviges, når generelle eller konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod anmeldelse. Skriv i så fald et notat om hensynene, som arbejdsgiveren kan stå inde for.
Må en medarbejder arbejde alene om natten?
Alenearbejde er ikke forbudt i sig selv. Men hvis alenearbejdet medfører en særlig risiko for vold, skal arbejdet tilrettelægges, så risikoen imødegås – fx med alarm, instruktion og planlægning. Kan risikoen ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene.
Gælder reglerne, hvis en borger opsøger en medarbejder i fritiden?
Ja. Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid er omfattet af bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren skal vejlede medarbejderne, have retningslinjer og tilbyde bistand til politianmeldelse, når arbejdsgiveren får kendskab til episoden.
Kilder
- Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, BEK nr. 605 af 29. juni 2026 (retsinformation.dk)
- AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø, VEJ nr. 10217 af 9. december 2025 (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, BEK nr. 565 af 23. juni 2026 (retsinformation.dk)
- Anmeldelsesfrist på 14 dage (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring)
- Anmeld en arbejdsulykke (Arbejdstilsynet)
- Voldsskadeforsikring (Arbejdstilsynet)
- Erstatningsmuligheder for ofre (Politiet)
- Bekendtgørelse om socialtilsyn, BEK nr. 1559 af 5. december 2025 – kvalitetsmodellens kriterium om forebyggelse af vold og overgreb (retsinformation.dk)
Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. Tjek altid jeres overenskomst og de aktuelle regler, og søg rådgivning ved tvivl.