Driftsorienteret tilsyn: forløb, risikomodel, rapport og frister (2026)

Det driftsorienterede tilsyn er hjemlet i lov om socialtilsyn § 7. Formålet er at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet efter § 6 og opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynet skal både føre kontrol og indgå i dialog – og dialogen skal bidrage til, at kvaliteten holdes ved lige. Det er altså ikke et engangstjek, men en løbende relation mellem jer og socialtilsynet.

Med lov nr. 745 af 20. juni 2025, der trådte i kraft 1. januar 2026, blev tilsynet mere risikobaseret: Det årlige besøg er afskaffet, besøg er uanmeldte som udgangspunkt, kvalitetsmodellen er forenklet, og afrapporteringen er kortere. Denne artikel beskriver reglerne, som de gælder i dag.

Hvad omfatter det driftsorienterede tilsyn?

Tilsynet er bredere end selve besøget. Efter § 7, stk. 3 skal socialtilsynet indhente relevant information, herunder:

• Uanmeldte tilsynsbesøg – anmeldte kun ved særlige forhold og med højst 4 ugers varsel. Se tilsynsbesøg på botilbud.
• Oplysninger fra tilbuddet, herunder jeres seneste årsrapport med økonomiske nøgletal, sygefravær og personalegennemstrømning.
• Oplysninger fra borgernes handlekommuner – kommunerne fører personrettet tilsyn med den enkelte borger og skal underrette socialtilsynet, hvis de bliver opmærksomme på bekymrende forhold i tilbuddet.
• Oplysninger fra ansatte, borgere og andre relevante personer, herunder henvendelser til socialtilsynets whistleblowerordning.
• Økonomisk tilsyn: godkendelse af årsbudget, gennemgang af årsregnskab og revisionspåtegning samt vurdering af ledelsesløn (lov om socialtilsyn §§ 11 a–11 b og 16–18).

Kvaliteten vurderes på de 9 kriterier i socialtilsynets kvalitetsmodel. Samtlige temaer og kriterier gennemgås mindst hvert 3. år.

Risikomodellen: grøn, gul og rød kategori

Socialtilsynene har efter § 7, stk. 5 fastlagt en fælles risikomodel. Alle tilbud placeres i en af tre kategorier, og kategorien afgør, hvor meget tilsyn I får.

Alle tilbud starter i grøn. Nygodkendte tilbud flyttes automatisk til gul, når den første borger indskrives, så tilsynet kan se kvaliteten i drift. Ved større ændringer i godkendelsen gælder en lignende praksis efter en faglig vurdering. Når nye oplysninger om en risikofaktor kommer ind, skal tilsynet inden 5 arbejdsdage tage stilling til, om de giver anledning til et skift.

Risikofaktorer for tilbud – dem I selv har indflydelse på

Risikomodellen 2026 nævner blandt andet disse faktorer for tilbud. Bemærk, hvor mange af dem der handler om personale og ledelse:

• Nyligt godkendt eller større ændringer i godkendelsen
• Højt sygefravær, høj personalegennemstrømning, lav normering og stor andel ikke-fastansatte medarbejdere
• Lavt kompetenceniveau og hyppige lederskift
• Lav økonomisk kvalitet og uhensigtsmæssig bestyrelsessammensætning
• Magtanvendelser (antal, mønster eller særligt bekymrende) samt forekomster af vold, trusler og aktivt misbrug
• Manglende overholdelse af oplysningspligten og manglende opdatering af Tilbudsportalen
• Manglende samarbejde med socialtilsynet
• Whistleblows, underretninger og øvrige oplysninger udefra
• Borgere uden for målgruppen, eller en målgruppe der er bred, kompleks eller ikke kan bruge en whistleblowerordning
• Historik med tidligere udfordringer

Forløbet i et driftsorienteret tilsyn – trin for trin

1. Risikovurdering. Tilsynet følger løbende oplysninger om jer og placerer tilbuddet i grøn, gul eller rød kategori.
2. Planlægning. I grøn kategori planlægges det lovpligtige besøg (mindst hvert 3. år) eller et stikprøvebesøg. I gul kategori planlægges reaktive aktiviteter inden 14 dage.
3. Tilsynsbesøg. Som udgangspunkt uanmeldt. Tilsynet observerer, interviewer borgere, medarbejdere og ledelse og gennemgår dokumenter efter kvalitetsmodellens undersøgelsesdesign.
4. Supplerende sagsoplysning. Mangler der data, indhentes de efterfølgende – helst uden et ekstra besøg. Tilsynet kan kontakte handlekommuner og andre kilder.
5. Kvalitetsvurdering. Hvert kriterium vurderes opfyldt eller ikke opfyldt. Ingen kriterier må være ikke-opfyldt.
6. Afrapportering. I modtager en kort afrapportering; målet er inden for 3 uger efter besøget. Ved ikke fornøden kvalitet følger en varsling eller afgørelse med begrundelse.
7. Høring. Kun ved konstateringer eller som led i en sanktionsproces (se nedenfor).
8. Offentliggørelse. Temavurderinger og den samlede vurdering uploades til Tilbudsportalen sammen med eventuelle vilkår, påbud og skærpet tilsyn.
9. Opfølgning. Konstateringer, påbud og vilkår følges op ved næste tilsynsaktivitet – og risikokategorien justeres.

Tilsynsrapport og høring: hvad gælder fra 2026?

Efter § 7, stk. 7 udarbejder socialtilsynet en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn, og rapporten skal fokusere på forhold af betydning for tilbuddets mulighed for at opretholde godkendelsen. Socialtilsynene kalder den i praksis en afrapportering og har en fælles vejledning for den.

Det er en væsentlig ændring fra tidligere praksis med længere og mere udfoldede tilsynsrapporter. I dag rummer afrapporteringen ikke de bagvedliggende data, citater og eksempler – de fremgår kun af varslingen eller afgørelsen, hvis kvaliteten ikke er fornøden. Læs, hvad I gør ved en varsling, i skærpet tilsyn og påbud.

Jeres egen del af tilsynet: oplysningspligt og frister

Det driftsorienterede tilsyn fungerer kun, hvis tilbuddet leverer oplysninger. Lov om socialtilsyn § 12 og bekendtgørelsen fastsætter pligter og frister, som I selv har ansvaret for:

Årsbudgetter, der er indberettet inden 1. oktober, skal tilsynet som udgangspunkt have godkendt senest 1. januar. Se også Tilbudsportalen og væsentlige ændringer.

Typiske fejl i det løbende samarbejde med tilsynet

• At vente med at oplyse om en hændelse. Bekymrende forhold skal oplyses uden unødigt ophold – både til socialtilsynet og til borgerens handlekommune. Hører tilsynet det fra andre først, er det en risikofaktor i sig selv.
• At se budgettet som revisorens opgave. Budgettet skal afspejle målgruppe, metoder og planer for faglig udvikling. Tilsynet kan afvise at godkende det på grund af enkelte poster.
• At glemme Tilbudsportalen. Målgruppe, metoder, normering og lederes CV på portalen er tilsynets første kilde. Uoverensstemmelser er både en risikofaktor og et praksiseksempel på manglende kvalitet i kvalitetsmodellen.
• At have tallene, men ikke kende dem. Sygefravær og personalegennemstrømning bør følges måned for måned, ikke opdages ved årsrapporten.
• At tro, at tre år er en rytme. Mange tilbud oplever aldrig et rent treårs-interval, fordi stikprøver og reaktive aktiviteter kommer ind imellem.

Sådan hjælper Pactio Care

Mange af risikomodellens faktorer er personaledata: fravær, gennemstrømning, kompetencer, vikarandel og bemanding. Pactio Care samler personale, kompetencer, attester og bemanding og holder det op mod jeres godkendelse, så I kan se det samme billede som tilsynet – før tilsynet gør. Tilsynsbesøg, opmærksomhedspunkter og opfølgningsfrister registreres ét sted, og påmindelser hjælper med frister som 1. oktober og 1. juli. Pactio træffer ikke afgørelserne for jer, men giver jer overblikket til at handle i tide. Se Pactio Care.